Træn din hjerne, til at komme med idéer og løse opgaver på en helt ny måde.
Få indblik i de dynamikker, der er grundvilkår i vores hjerne, oplev effekten på egen krop, og skab mere værdi
Hvordan styrker vi vores intuition? Hvorfor er det en god idé? Hvad ved vi om menneskets særlige evne til at abstrahere og hvordan er det en superkraft vi kan bruge til at skabe værdi. Få kreative øvelser fra designverdenen og improteater. Deltagerne introduceres til et nyt mindset og nye øvelser til at sætte hjernen fri, bruge hele dens kapacitet til at skabe kreative tanker, finde nye veje og løsninger og skab mere værdi
Luk op for din hjerne og forløs din kreative skaberkraft.
Lad dig blive inspireret til at ændre vaner og øge din arbejdsglæde.
Teori bliver krydret med involverende øvelser og sjove aktiviteter. Det udfordrer dine tankeprocesser og skubber dine kreative grænser. Du får mærkbare oplevelser, ny viden fra forskningens verden om hjernen, og skaber dermed drivkraften til det videre arbejde med at slippe hjernen fri. Sæt din hjerne fri!
Neuroscience som afsæt for udviklings- og læringsforløb, skræddersyet til jeres behov
som afsæt for at skabe optimale forudsætninger for idéudvikling, læring og originalitet
Forandring af hverdagspraksisser fra almindelig til original- forstå hjernens dynamikker og skab nye resultater. Vi klæder teamet og ledelsen på med viden, værktøjer og nye vaner

Hvad siger hjerneforskerne om det at få en god idé?
hvilke metoder kan vi med fordel anvende, når vi skal skabe noget nyt?
Vi arbejder med konkrete værktøjer og øvelser, der ikke kun styrker din kreativitet, men også hjælper med at skabe balance i arbejdslivet. Lær, hvordan du ved at lade hjernen arbejde kan modvirke stress og skabe en sund arbejdsrytme, der fremmer både produktivitet og trivsel. I denne workshop laver vi øvelser fra improteater, som fremmer hjernens kapacitet til at håndtere stress, og skabe et godt samarbejde.

Train the trainer kursus
Hvad siger hjerneforskerne om det at få en god idé og hvilke metoder kan vi med fordel anvende, når vi faciliterer samskabelse og innovation?
Forskere ved i dag meget mere om hjernens dynamikker og kan direkte måle aktiviteten i hjernen hos kunstnere og kreative, imens de er kreative.
Som facilitator bruger du sikkert mange øvelser, der stimulerer kreativitet og samarbejde. Du ved, at det du gør virker, men ved du hvorfor det virker rent neurologisk?
Vi er utroligt glade for at invitere dig til dette kursus, hvor vi kommer til at præsentere de værktøjer, øvelser og metoder, som vi i mange år har haft succes med at bruge. Og det er ikke nok. Vi har set på alle disse greb og holdt dem op imod hjerneforskning. Det glæder vi os virkelig meget til at dele med dig. Derfor har vi lavet et forløb på 3 dage, hvor vi deler ud af vores mange års erfaring med facilitering og greb fra kunstens verden, og forklarer hvorfor det virker, så I kan få mest mulig ud af jeres facilitering.
Kurset er til for dig, der faciliterer processer, leder workshops eller underviser hold. Dig, der ønsker at forstå hjernens dynamikker, så du kan facilitere ift. hjernens naturlige måde at arbejde på, få alle med, og skabe rum for kreativitet og innovation.
I løbet af kurset vil vi blandt andet undersøge, hvordan vi styrker vores intuition, vi ser på, hvad vi ved om menneskets særlige evne til at abstrahere, og hvordan det er en superkraft, vi kan bruge til at skabe værdi i kreative teams og processer. Vi kommer til at dele en masse kreative øvelser fra designverdenen og improvisationsteater.
Du vil i løbet af kurset introduceres til øvelser, der kan bruges til at sætte hjernen fri, bruge hele dens kapacitet til at skabe kreative tanker, få nye idéer, finde løsninger og skabe mere værdi. Som facilitator får du afsættet for at skabe optimale forudsætninger for idéudvikling, kreativitet og originalitet
Alle tre kursusdage formidler vi viden fra den nyeste hjerneforskning, og forklarer hvordan det har betydning for vores måde at facilitere på. Vi kommer omkring dynamikkerne i improvisationsteater og hvorfor de kendte teknikker virker. Vi prøver visuelle greb og metoder fra Design Thinking, der stimulerer skaberkraft.
Du går hjem med en vifte af nye øvelser, værktøjer og konkrete greb, som du kan bruge direkte i egen praksis.

Dag 1. Sæt hjernen fri – om hjernebølgefrekvenser.
Her får vi en grundlæggende forståelse og et sprog for hjernens dynamikker
17.september kl.16-19
Intro– Du bliver introduceret til os, vores baggrund og vores helt særlige interesse for kunst og hjerneforskning i forbindelse med facilitering.
Associationsrækker– altså en serie af forbundne idéer og forestillinger, hvor den ene association fremkalder den næste, og hvorfor det har betydning, når vi stimulerer hjernen til at tænke kreativt.
Pauser- Vi ser på hvorfor de er livsvigtige og en forudsætning for idéskabelse.
Dag 2. Hjernens skaberkraft
Her lærer du om hjernens tankekraft og betydningen af det vi visualiserer og vælger at fokusere på ift. det vi ønsker at skabe.
27. oktober kl. 16-19
Hjernens systemer DMN og TPN – Vi præsenterer viden om hjernens to netværk, og om hvordan du som facilitator kan bruge deres egenskaber.
Afslapning/meditation- Vi ser på hvorfor afslapning og meditation er et vigtigt greb ift. at blive parate til at tænke nyt og opnå vores mål i processer.
Kunstneriske metoder- Her undersøger vi hvordan vi bevidst kan arbejde med disse metoder for at åbne op for hjernens innovationskraft.
Craft Psykologi – Her kigger vi ind i, hvorfor håndværksmæssig aktivitet kan være en nøgle til bevidst frakobling og en nøgle til at komme i kreativt flow
Dag 3. Naturen og sanserne som ressource.
Vi udforsker sensoriske input, naturens kræfter og lærer om hvordan hjernen påvirkes af omgivelserne.
7. november kl. 10-13
Sanserne – Vi arbejder med vores 7 sanser, og hvordan vi kan have dem med i vores facilitering. Vi har de klassiske fem sanser, og så har vi en sans, der registrerer hvor vi er i rummet og ift. hinanden, og vores indre sans, som sender os signaler om information i kroppen.
Group mind – Her undersøger og afprøver vi, hvordan group mind, altså en fælles bevidsthed eller kollektive intelligens, der opstår, når en gruppe mennesker tænker, føler eller handler som én enhed, opstår og hvilken viden vi har fra studier, og hvorfor denne viden er essentiel, når vi faciliterer.
Forest bathing – Forest bathing er en praksis, hvor man opholder sig i naturen for at styrke både mental og fysisk velvære. Vi ser på hvordan planter påvirker vores hjerneaktivitet, og hvordan vi kan bruge det aktivt som facilitatorer.
Mycelium– Vi taler om, hvad den ubevidste bevidsthed planterne mellem fortæller, og også hvad vi kan lære af det ift. teamsamarbejde.
Vores metoder
Design thinking
Design thinking er kendetegnet ved at have fokus på at løse det reelle behov, og at løse det rigtigt. Designtænkning er ikke kun forbeholdt designere men kan læres og anvendes af alle der ønsker at designe løsninger:
Der rammer reelle behov
Sikre at det er værdien der er i fokus
Udvikle løsninger, der skaber forretningsmæssig værdi
Processen består typisk af fem faser:
Empati: Forstå behov gennem observation og engagement.
Definition: Omsæt indsigter til klare problemstillinger.
Idégenerering: Skab en bred vifte af innovative løsninger.
Prototyping: Byg håndgribelige modeller af idéerne.
Testning: Indhent feedback for at raffinere løsningerne.
En af grundelementerne i designthinking er den iterative tilgang som fremmer kreativitet ved at tillade eksperimenter og læring fra fejl, som i sidste ende fører til mere innovative og brugervenlige løsninger.
Visuel tænkning: Hjernen bearbejder visuel information op til 60.000 gange hurtigere end tekst. Diagrammer, skitser og prototyper hjælper med at forankre ideer og gøre komplekse problemer mere overskuelige.
Iterativ tilgang: Hjernen lærer gennem feedback og gentagelse. Ved at eksperimentere og justere løsninger baseret på indsamlede data stimuleres hjernens evne til at se nye mønstre og forbedre ideer.
Empati: Vores spejlneuroner aktiveres, når vi engagerer os i andres oplevelser, hvilket styrker vores evne til at forstå og designe ud fra flere perspektiver.

Anvendt improvisation
Improvisation som metode er en dynamisk tilgang til læring og udvikling, der åbner op for en verden af kreativitet og samarbejde. Gennem forskellige øvelser fra impro-teaterts verden udfordres deltagerne til at lytte aktivt og reagere spontant. De sjove øvelser skaber et trygt og støttende miljø, hvor fejl opmuntrer til læring og vækst. Teaterimprovisation træner evnen til at tilpasse sig forandringer og finde innovative løsninger på problemer. Det fremmer også kommunikationsevner, teamwork og selvtillid. Impro-øvelserne er ikke kun sjove og giver energi og glæde, de træner også praktiske færdigheder der udover at bruges på arbejdspladsen også kan overføres til andre livsområder.
Hjerneforskning viser, at improvisation aktiverer særlige områder i hjernen, som er forbundet med kreativ tænkning. Studier har påvist at under improvisation dæmpes aktiviteten i de dele af hjernen, der styrer selvkritik og kontrol, hvilket giver plads til friere og mere spontan udfoldelse. Dette skaber en tilstand af flow, hvor tanker og handlinger smelter sammen uden tøven eller frygt for fejl. Samtidigt styrker improvisation forbindelser mellem neuroner, hvilket øger hjernens evner til at skabe nye mønstre og løsninger. Undersøgelser viser også at improvisation øger hjernens aktivitet af alfa-bølger, hvilket er med til at skabe en tilstand hvor kreativitet øges og nye idéer opstår mere frit. Improvisation aktiverer også delta-bølger, hvilket understøtter en mere intuitiv og ubevidst tilgang til problemløsning. Når vi improviserer, træner vi vores evne til at navigere i komplekse sociale interaktioner og udvikler en mere nuanceret forståelse for vores omgivelser. Derfor er teaterimprovisation ikke kun et redskab til kreativ udfoldelse, men også en metode til at styrke vores kognitive og sociale færdigheder.

Forumteater
Forumteater er en kraftfuld metode, der engagerer deltagere og skaber et interaktivt rum for refleksion og forandring. Det er en form for teater, hvor publikum inddrages i at udforske og løse udfordringer. Gennem interaktion og dialog udfordres adfærdsmønstre og uløste konflikter. Deltagerne bliver opfordret til at deltage aktivt i spillet og prøve nye løsninger. Forumteater skaber et trygt miljø hvor tabuer kan brydes, og nye perspektiver opnås. Metoden fremmer empowerment og forandring.
Hjerneforskning viser, at Forumteater fremmer de samme neurale netværk som improvisation. Ved aktiv deltagelse i scenarier, der spejler virkelige problemstillinger, aktiveres de emotionelle centre i hjernen. Dette skaber en stærkere følelsesmæssig forbindelse til de udfordringer, der undersøges, og giver mulighed for at udvikle empati og sociale problemløsningsstrategier. Hjernens alfabølger kan øges, når deltagerne engagerer sig i kreative rollespil og refleksion. Dette fremmer en åben og modtagelig mental tilstand, hvor alternative perspektiver lettere kan forstås og integreres. Forumteater har en stærk effekt på hjernens plasticitet og evnen til at håndtere nye og uventede situationer. Ved at træne denne metode, opbygges en mere fleksibel og reflekterende tilgang til sociale interaktioner og beslutningstagning, hvilket gør Forumteater til en værdifuld metode både til personlig, samfundsmæssig og forretningsudvikling.

Design
Design er en kreativ proces, som er kendetegnet ved kreativitet, visuel tænkning og iteration, hvilket bidrager til værdiskabelse på flere måder. Det fører til løsninger, der ikke kun opfylder behov, men også skaber merværdi gennem forbedret funktionalitet, æstetik og oplevelse.
Kreativitet: Ved at generere innovative idéer og løsninger kan vi designe os til bedre løsninger.
Visuel tænkning: Brugen af skitser, prototyper og modeller gør det muligt at konkretisere abstrakte idéer, hvilket letter kommunikation og forståelse i samarbejdet.
Iteration: En gentagen proces med at designe, teste og forbedre sikrer, at løsningerne kontinuerligt optimeres baseret på feedback og læring.

Kunstgreb
Kunstgreb er en prisbelønnet innovationsmetode der er designet til at skabe udviklingsprocesser. Metoden egner sig til proces- og produktudvikling og i forbindelse med kulturforandringer i organisationen. Som navnet – ”Kunstgreb” – antyder, så er den inspireret af kunstnerens måde at tænke og arbejde på.
Få mere information om Kunstgreb her: www.kunstgreb.com

Kunstgreb
Kunstgreb er en prisbelønnet innovationsmetode der er designet til at skabe udviklingsprocesser. Metoden egner sig til proces- og produktudvikling og i forbindelse med kulturforandringer i organisationen. Som navnet – ”Kunstgreb” – antyder, så er den inspireret af kunstnerens måde at tænke og arbejde på.
Få mere information om Kunstgreb her: www.kunstgreb.com
