Hvad siger hjerneforskerne om det at få en god idé? Hvilke metoder kan vi med fordel anvende, når vi faciliterer samskabelse og innovation?
Som facilitator bruger du sikkert mange øvelser, der stimulerer kreativitet og samarbejde. Du ved, at det du gør virker, men ved du hvorfor det virker rent neurologisk? Forskere ved i dag meget mere om hjernens dynamikker og kan direkte måle aktiviteten i hjernen hos kunstnere og kreative, imens de er kreative.
Vi er utroligt glade for at invitere dig til dette kursus, hvor vi kommer til at præsentere de værktøjer, øvelser og metoder, som vi i mange år har haft succes med at bruge. Og det er ikke nok. Vi har set på alle disse greb og holdt dem op imod hjerneforskning. Det glæder vi os virkelig meget til at dele med dig. Derfor har vi lavet et forløb på 3 dage, hvor vi deler ud af vores mange års erfaring med facilitering og greb fra kunstens verden, og forklarer hvorfor det virker, så I kan få mest mulig ud af jeres facilitering.
Kurset er til for dig, der faciliterer processer, leder workshops eller underviser hold. Dig, der ønsker at forstå hjernens dynamikker, så du kan facilitere ift. hjernens naturlige måde at arbejde på, få alle med, og skabe rum for kreativitet og innovation.
I løbet af kurset vil vi blandt andet undersøge, hvordan vi styrker vores intuition, vi ser på, hvad vi ved om menneskets særlige evne til at abstrahere, og hvordan det er en superkraft, vi kan bruge til at skabe værdi i kreative teams og processer. Vi kommer til at dele en masse kreative øvelser fra designverdenen og improvisationsteater.
Du vil i løbet af kurset introduceres til øvelser, der kan bruges til at sætte hjernen fri, bruge hele dens kapacitet til at skabe kreative tanker, få nye idéer, finde løsninger og skabe mere værdi. Som facilitator får du afsættet for at skabe optimale forudsætninger for idéudvikling, kreativitet og originalitet.
Alle tre kursusdage formidler vi viden fra den nyeste hjerneforskning, og forklarer hvordan det har betydning for vores måde at facilitere på. Vi kommer omkring dynamikkerne i improvisationsteater og hvorfor de kendte teknikker virker. Vi prøver visuelle greb og metoder fra Design Thinking, der stimulerer skaberkraft.
Du går hjem med en vifte af nye øvelser, værktøjer og konkrete greb, som du kan bruge direkte i egen praksis.

Dag 1. Sæt hjernen fri – om hjernebølgefrekvenser.
Her får vi en grundlæggende forståelse og et sprog for hjernens dynamikker
Intro– Du bliver introduceret til os, vores baggrund og vores helt særlige interesse for kunst og hjerneforskning i forbindelse med facilitering.
Associationsrækker– altså en serie af forbundne idéer og forestillinger hvor den ene association fremkalder den næste, og hvorfor det har betydning når vi stimulerer hjernen til at tænke kreativt.
Pauser- Vi ser på hvorfor de er livsvigtige og en forudsætning for idéskabelse.

Dag 2. Hjernens skaberkraft
Her lærer du om hjernens tankekraft og betydningen af det vi visualiserer og vælger at fokusere på ift. det vi ønsker at skabe.
Hjernens systemer DMN og TPN – Vi præsenterer viden om hjernens to netværk, og om hvordan du som facilitator kan bruge deres egenskaber.
Afslapning/meditation- Vi ser på hvorfor afslapning og meditation er et vigtigt greb ift. at blive parate til at tænke nyt og opnå vores mål i processer.
Kunstneriske metoder- Her undersøger vi hvordan vi bevidst kan arbejde med disse metoder for at åbne op for hjernens innovationskraft.
Craft Psykologi – Her kigger vi ind i, hvorfor håndværksmæssig aktivitet kan være en nøgle til bevidst frakobling og en nøgle til at komme i kreativt flow

Dag 3. Naturen og sanserne som ressource.
Vi udforsker sensoriske input, naturens kræfter og lærer om hvordan hjernen påvirkes af omgivelserne.
Sanserne – Vi arbejder med vores 7 sanser, og hvordan vi kan have dem med i vores facilitering. Vi har de klassiske fem sanser, og så har vi en sans, der registrerer hvor vi er i rummet og ift. hinanden, og vores indre sans, som sender os signaler om information i kroppen.
Group mind – Her undersøger og afprøver vi, hvordan group mind, altså en fælles bevidsthed eller kollektive intelligens, der opstår, når en gruppe mennesker tænker, føler eller handler som én enhed, opstår og hvilken viden vi har fra studier, og hvorfor denne viden er essentiel, når vi faciliterer.
Forest bathing – Forest bathing er en praksis, hvor man opholder sig i naturen for at styrke både mental og fysisk velvære. Vi ser på hvordan planter påvirker vores hjerneaktivitet, og hvordan vi kan bruge det aktivt som facilitatorer.
Mycelium– Vi taler om, hvad den ubevidste bevidsthed planterne mellem fortæller, og også hvad vi kan lære af det ift. teamsamarbejde.

One response
CodeRemeneo, I haven’t fully explored the entire site yet, but from what I have seen it’s a clean and reliable platform. Worth a look for sure. coderemeneo